Reality days
Om fredagen 27. februar kunne man overvære et spændende foredrag med en lille video om ”Marin sne” i havene og bagefter se dissektion af sild og ulk i laboratoriet.
Igen i år lagde mange besøgende vejen forbi Fiskeriteknologuddannelsen om lørdagen 28.februar. Her kunne man deltage i en konkurrence om at sætte det rigtige navn på 19 forskellige fisk, og det blev en gæst fra Nordjylland, som vandt en middag for to til fiskerestauranten ”Sydvesten” på Esbjerg Havn for sin rigtige besvarelse.

Her ses de ”navneløse” fisk på et lille kølende ”isbjerg”
Nyheder
december 2009
Så er et nyt hold fiskeriteknologer færdige
Dette hold fiskeriteknologer sluttede deres uddannelse af med specialer indenfor meget forskellige områder.
Bjørn skrev om ”Kvalitet til søs” ud fra interviews, fiskepriser m.m. og Mads undersøgte ”Effekten af Slurry Ice-køling af fisk”
bl.a. ved prøver udtaget på havet som siden analyseredes i laboratoriet. Anders arbejdede også både i felten og i
laboratoriet med ”Vandløb og rekreativt fiskeri”, mens Marias speciale om ”Sensorik i kvalitetskontrollen” blev lavet i tæt
samarbejde med et firma i fiskeforarbejdningsindustrien. Endelig handlede Christoffers speciale om ”Produktudvikling af ret
indeholdende fisk, målrettet unge” med smagstestning udført af en folkeskoleklasse.

Fra venstre: Mads Jensen, Anders Nielsen, Maria Winsløw, Bjørn Bjerre og Christoffer Hansen
Nyheder
december 2008
Nye fiskeriteknologer
Dette lille team havde valgt at lave speciale sammen. De var ombord på forskellige fiskeskibe og fik her mulighed
for at undersøge vægttab i lasten i forhold til otteprocents reglen, idet emnet for deres speciale var
”Tolerancegrænser for genopretningsarter”. Resultaterne blev modtaget med stor interesse af erhverv og myndigheder.

Fra venstre: Chi Hleu Nguyen, Erla Kristjansdottir
Nyheder
april 2008 I
forbindelse med åbent hus arrangement på Aalborg Universitet Esbjerg,
fik Fiskeriteknologuddannelsen (FTU) fint besøg. De sorte spejdere
(Anders Lund Madsen og Anders Breinholt) som i dagens anledning var
bestilt til at fortælle om stedets fortræffeligheder, var ikke mindre
end to gange inde omkring FTU for, at gætte fisk på isbjerget.
Anders Lund Madsen viste sig at være en kyndig fiskekender, hvorimod
hans kollega havde lidt sværere ved at kende forskel på de forskellige
fisk. Nedenunder ses uddannelseskoordinator Lene Moth sammen med Anders
Breinholt (i midten) og Anders Lund Madsen.
Foto
Hanne Tinnesen
Nyheder
juni 2007
Et nyt hold fiskeriteknologer parat.
Dette hold
fiskeriteknologer sluttede deres uddannelse af med specialer indenfor
mange forskellige emner. Miljømæssige aspekter omkring genopretning af
Ringkøbing Fjord ved ændring af slusepraksis blev belyst af Lisbeth,
Bente kastede sig over Udvikling og fremstilling af krabbelette ud fra
biprodukt på taskekrabbe, Karina var koblet på et Danmarks
Fiskeriundersøgelse projekt omkring opbevaring af jomfruhummer og
endelig redegjorde Christian for taskekrabbeproduktion i et pilotprojekt
for Fjords.

Fra venstre: Karina Tiedgen, Lisbeth B Hansen,
Bente Christensen, Christian Hummelshøj
Pressemeddelelse 20. juni 2007
Fiskeriteknologuddannelsen får lokal opbakning
D. 20. juni 2007 var
Fiskeriteknologuddannelsen (FTU) blandt de som fik overrakt legat fra
Esbjerg Seminariefond. Legatet skal bruges som led i udviklingen af et
kompetencecenter for kortere videregående uddannelser indenfor
fiskebranchen. Midlerne skal anvendes til at bearbejde de erfaringer FTU
har fået gennem årene ved at udbyde en række uddannelsestilbud og
kursusforløb til forskellige målgrupper. Vha. brugerdreven indgang
integreres aktiviteterne i de forskellige målgrupper og synergieffekten
mellem grupperne udnyttes maksimalt. Fleksibiliteten kommer i højsædet
og informations og kommunikationsteknologier inddrages som en naturlig
del af undervisningen
Regeringen har med
handlingsplanen ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur” sat
fokus på kompetenceudvikling indenfor fiskeri og akvakultur, og det er i
denne forbindelse at FTU kan synliggøres indenfor det uddannelsesmæssige
område. Den Europæiske Fiskerfond (EFF) frigiver i 2007 og 2008, 260
millioner kroner om året til tiltag som skal etablere særlige
foranstaltninger for kompetenceudvikling der kan opkvalificere
arbejdskraften i hele fiskeri- og akvakultursektoren. FTU rider med på
den positive bølge fiskerierhvervet ser frem imod og som
fødevareministeren har udtalt ”der skal flyttes fokus fra ophugning og
afvikling til tro på fremtiden og udvikling”. FTU vil på basis af
henvendelse og tilbagemeldinger fra branchen kortlægge de aktuelle behov
og krav for fremadrettet at kunne tilpasse uddannelsen. Den lokale
opbakning som FTU med Seminariefondens tildeling har fået, er et vigtigt
element for senere at komme i betragtning i forbindelse til en større
satsning indenfor EFF.
Kompetencecentret
bibeholdes på Aalborg Universitet Esbjerg hvor FTU side 1982 har
eksisteret som en selvstændig uddannelse.
Nyheder
juli 2006
Kan
vi lære en fisker noget?
Af
uddannelseskoordinator Lene Moth
”Fiskeriteknolog –
jeg skal ikke være fisker” eller ”I kan ikke lære mig at fiske” er
eksempler på to typiske bemærkninger vi ofte støder på når vi præsentere
uddannelsen Fiskeriteknolog. Men intet kunne være mere forkert.
Vi uddanner ikke
fiskere eller forsøger heller ikke at lære en fisker at fiske – det har
han selv styr på. Det vi derimod uddanner folk til, er et tage et skridt
videre i deres karriere - det der med et fint udtryk kaldes
kompetenceopbygning. Den viden fiskere ligger inde med på baggrund af
deres mange år på havet, kan rent faktisk være guld værd for bl.a.
forarbejdningsvirksomheder. Det eneste der kræves er et teoretisk løft
hvor de bl.a. får svar på mange af de ting som de måske har gået og
spekuleret over F.eks.: Hvorfor bliver fisken dødsstiv?: Hvorfor er det
vigtigt at afbløde fisken ordentligt? osv.
At tage springet
og komme i gang
”Jeg har ikke siddet
på skolebænken de sidste 10 år - det kan jeg ikke klare”, ”Ja, jeg
gjorde jo ikke så meget ved det dengang jeg gik i skole” Disse
bemærkninger er også tilbagevendende
Nej det kan være
mange år siden man sidst har slidt på en skolebænk - som for øvrigt
siden hen er blevet skiftet ud med skrivebordsstole. Men ikke desto
mindre oplever vi igen og igen, at hvis man en gang har besluttet sig
for at gennemføre uddannelsen så lykkes det også. Det handler i høj grad
om motivation og så når man langt med hårdt arbejde – akkurat som
alle andre steder.
Man skal heller ikke
lade sig afskrække af, at man måske ikke har de bedste minder fra
folkeskolen. Dengang var man tvunget til at gå i skole denne gang vælger
man selv, der er en verden til forskel
Udannelsen er 2-årig
med en 10.klasse og undervisningen skifter mellem teoretisk undervisning
og praktiske undersøgelser dels i felten og dels i laboratoriet. Dertil
kommer en række besøg på virksomheder og forskellige
forskningsinstitutioner. Vi anvender undervisere fra virksomheder og
diverse forskningsinstitutioner og holder os på den måde ajour med hvad
der rør sig inden for forarbejdning, miljø, opdræt mm.
Og hvad kan man så
bruge det her til?
Der er mange
muligheder efterfølgende, groft sagt får de uddannede fiskeriteknologer
ansættelse indenfor nogle hovedområder. I forarbejdningsindustrien som
driftsledere, kvalitetsledere eller laboratorieledere afhængig af
virksomhedens størrelse. En anden gruppe ryger indenfor miljø og
akvakultur som f.eks. biologassistenter hos Danmarks
Fiskeriundersøgelser, eller dambrugsbestyrer i fiskeopdræt. Derudover
tager nogen fiskeriteknologer til udlandet og prøver kræfter med f.eks.
udviklingsprojekter i ulandene eller finder ansættelse som undervisere
på Fiskeriskolerne. Dette er blot et lille udpluk af de muligheder der
findes.
Vi plejer at sige at
fiskeriteknologerne efter endt uddannelsen får en værktøjskasse med en
masse brugbare værktøjer i, hvordan den enkelte så bruger dem er helt op
til ham/hende selv.
Et nyt hold Fiskeriteknologer klar til
at erobre verden.
Af
uddannelseskoordinator Lene Moth, juli 2006
Fiskeriteknologuddannelsen på Aalborg Universitet Esbjerg har netop
udklækket dette års fiskeriteknologer. Teknologerne afsluttede deres
uddannelse med afgangsspecialer bl.a. indenfor metoder til opsamling af
foderspild på modeldambrug, produktion af et let konserveret
halvfabrikata og udbytte og kvalitetsoptimering af saltfisk. Flere af de
færdiguddannede fiskeriteknologer har i forbindelse med deres speciale
haft et godt samarbejde med diverse virksomheder og
forskningsinstitutioner, og har på den måde haft kontakt til den verden
de nu skal ud og prøve kræfter med. Fremtiden tegner lovende for de
nyuddannede da flere allerede har fundet beskæftigelse.

Fra venstre: Frances
Valeran, Lars Bo Holm-Andersen, Mikkel I Knudsen, Mette Hansen, Lars T
Thomsen, Thurid M Jacobsen.
Udtalelser
Sejt men sjovt at
gå i skole igen, udtaler Mette fra Fanø, juni 2006

Selvom man har
rundet de 40 år, kan man sagtens gå i gang med en ny uddannelse. Mette
Hansen fra Fanø har haft stor fornøjelse af at sidde på skolebænken igen
– og hendes børn har også haft gavn af skiftet!
Mette Hansen, 45 år,
har været indenfor mange forskellige områder i sit liv, før hun i
sommeren 2004 besluttede sig for at søge ind på
Fiskeriteknologuddannelsen.
”Jeg opdagede en
annonce i søndagsavisen og blev øjeblikkeligt interesseret. Jeg har i
forvejen laborantuddannelsen, så jeg kendte godt til en del af området i
forvejen”.
Mettes interesse var
i første omgang det biologiske, men hun synes også det kunne være
spændende at arbejde i industrien. I det hele taget er hun meget åben
overfor de muligheder der måtte dukke op – også gerne i udlandet, men
det skal først være når den yngste søn er færdig med sin uddannelse på
Teknisk Skole.
Mette Hansen er ikke
bekymret for fremtiden. Ganske vist landes der ikke så mange fisk som
tidligere, til gengæld er forbrugerne ved at få øjnene på for nye arter
og produkter, lige som kvalitetssikring er et stadig vigtigere område.
Som enlig mor med
hjemmeboende barn har Mette kunnet få dobbelt SU under hele uddannelsen.
”Det var selvfølgelig
en stor beslutning at skulle tilbage på skolebænken igen, men det har
været sjovt at lære noget igen, fordi det er et interessant område.”
Uddannelsen er
hovedsageligt projektorienteret, hvilket giver de studerende mulighed
for at arbejde sammen i grupper om bestemte hovedemner.
”Jeg fik nogle rigtig
gode klassekammerater i forskellige aldersklasser, og når holdene ikke
er så store, så er undervisningen også mere personlig”.
Det er nemt at
flytte fra Skagen til Esbjerg, udtaler Mikkel Knudsen, juni 2006.

Mikkel Knudsen, 24
år, gik direkte fra handelsskolen og ind i fiskeindustrien. Med en
fisker som far, og en mor på fiskefabrik, var området ikke nyt for
Mikkel, som også selv har fisket, siden han var 5 år gammel.
”Jeg hørte om
Fiskeriteknologuddannelsen allerede på handelsskolen, men jeg ville ud
og have noget mere koncentreret erhvervserfaring først”.
Mikkel flyttede til
Esbjerg, selv om det var langt fra Skagen.
”Det er nemt at
flytte til byen. Folk er venlige og studiet er ikke større end at vi
alle kender hinanden. De små hold giver også en bedre undervisning,
fordi der er mere tid til hver enkelt. Ind imellem føler vi det nærmest
som om vi bliver vartet op – og når vi bliver færdige er der også et
godt fagligt fællesskab”.
Som den yngste på
holdet har Mikkel nydt godt af de andres livserfaringer, og de små hold
passede også godt ind i hans temperament.
Mikkel har boet i
Skagen det meste af sit liv, og er ikke afvisende overfor at skulle
finde arbejde et andet sted.
”Jeg vil gerne
indenfor fiskeindustrien, vilkårligt om det er i Danmark eller i
udlandet. Der er mange muligheder. Jeg har også kig på Grønland”.
Artikel om
Fiskeriteknologuddannelsen fra Fiskeritidende (pdf)
Jan Frøslev
Jan Frøslev er uddannet fiskeriteknolog 2003 på
Aalborg Universitet Esbjerg. Efter at have arbejdet i fiskeindustrien i
mere end 15 år, trængte han til luftforandring og undersøgte derfor
mulighederne for en videreuddannelse.
"Jeg valgte fiskeriteknologuddannelsen, fordi man med en
forholdsvis kort uddannelsesbaggrund kan tage uddannelsen på bare 1-2 år.
Egentlig var det med en vis skepsis, at jeg tog til Esbjerg. Jeg tænkte,
at det nok var begrænset, hvad de kunne lære mig om fisk, men jeg tog
fejl. Jeg har fået nogle gode redskaber til at arbejde med bl.a. hygiejne
og fødevaresikkerhed. Mens jeg arbejdede, kunne jeg ind imellem undre mig
over, hvorfor myndighederne kom og sagde, at nu skulle vi gøre tingene på
en anden måde. Nu ved jeg hvorfor!"
Blandt de studerende finder man tidligere fiskere, folk
med en baggrund inden for fiskepleje og dambrug, samt folk, der har været
på de større fabriksskibe. På uddannelsen er der ikke blot folk fra alle
grene af branchen, men også fra hele landet.
"Det er meget skægt at mine medstuderende alle har været
beskæftiget med fisk på den ene eller den anden måde. Vi kan alle bidrage
med noget forskelligt, og det er meget lærerigt. Når jeg bliver færdig til
sommer, vil jeg gerne have et arbejde i udlandet."
Som fiskeriteknolog er der mange muligheder i både
Danmark og udlandet. Fiskeriteknologer har blandt andet fået job i USA,
Grønland og Afrika.
Ronnie Nielsen, fiskeriteknolog
Ronnie Nielsen blev færdig som fiskeriteknolog i år 2000
og har siden været ansat i forskellige fiskevirksomheder. Før han begyndte
på uddannelsen, var han i 10 år fiskeriassistent på flere dambrug.
"I slutningen af 90'erne, da dambrugsbranchen var i knæ,
gav den ikke de store muligheder. Derfor valgte jeg at tage en uddannelse,
og så var det nærliggende at vælge fiskeriteknologuddannelsen. Jeg har
aldrig fortrudt, at jeg tog springet, men ind imellem tænker jeg, at jeg
burde have gjort det tidligere. For mig har det ubetinget været en
succes."
"Når man er blevet uddannet fiskeriteknolog, bestemmer
man selv hvor længe man vil trille tommelfingre inden man får job. Efter
eksamen skrev jeg 5 ansøgninger, og blev kaldt til samtale på de tre. Da
jeg havde udført mit job i den første virksomhed, kontaktede jeg en af de
andre, der havde indkaldt mig til samtale, og så fik jeg job dér.”
I sit først job skulle Ronnie Nielsen opbygge og indføre
et egenkontrolsystem. Da det var gjort fik han et nyt job, hvor han havde
ansvar for råvarerne, skulle styrke kvalitetskontrollen og sætte
resultaterne i system, så de rent faktisk kunne bruges til noget. I
øjeblikket er han ansat i en tredje virksomhed, hvor hovedopgaven er at
renovere og ombygge en produktion, samt lave et kvalitetssikringssystem.
Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden bliver brug
for flere fiskeriteknologer. Med et stigende fokus på fødevaresikkerhed og
kvalitet, vil der også fortsat være brug for flere fiskeriteknologer.
"Kan man bare se lidt ud over det med fiskeindustrien,
er der mange flere muligheder i uddannelsen. Kvalitetssikringssystemer og
egenkontrol handler jo ikke kun om fisk. Principielt kan det sagtens
overføres til f.eks. slagterier og meget andet."